Indholdsfortegnelse :

Ord og tekster af Lomepals musik – Ikke flere tårer

Teksten + musikken og information om titlen: More tears, som er en del af albummet Jeannine af Lomepal.

Oversættelse tilgængelig for andre sprog også.

Tekst til "No More Tears":

[Intro]
Ikke flere tårer i kroppen, ikke flere tårer i maskinen
Flere tårer i kroppen, flere tårer i kroppen
Ikke flere tårer i kroppen, ikke flere tårer i maskinen
Flere tårer i kroppen, flere tårer i kroppen

[Vers 1].
Chaque jour, une nouvelle cascade, j’aurais du demander une doublure
Det er kun i mine mareridt, at jeg løber mere, jeg har meget færre drømme, jeg er meget ældre
(jeg er meget ældre)
Tæt på mine dæmoner kunne jeg næsten give dem fornavne
Jeg ødelægger mig selv, jeg ved ikke engang om det er slemt længere, min moral og mine lyster er sammenfiltrede
Som mine yndlingsidoler er jeg sulten efter scenen, sulten efter alkohol, sulten efter berømmelse, sulten efter sex
Jeg idealiserer rockstjerner for meget, nogle gange er jeg bange for at ville være med i Club des 27
Jeg har lige lavet seksten interviews på samme dag, jeg kender ikke engang mit navn længere
Knust hjerte, jeg overlever uden, ingen drøm vil nogensinde være nok

Hvis jeg har flere stjerner i øjnene
Det er for bedre at se tomrummet komme
Vil du vide, hvordan jeg lever?

[Omkvæd]
Ikke flere tårer i kroppen, ikke flere tårer i maskinen
Flere tårer i kroppen, flere tårer i kroppen
Ikke flere tårer i kroppen, ikke flere tårer i maskinen
Flere tårer i kroppen, flere tårer i kroppen

[Vers 2].
Saut de l’ange dans le système (ensemble), on a maquillé la tristesse (ensemble)
Vi tog anti-stress-stoffet (sammen), altid ubehageligt, til fester, i barer
Det er ikke bedre, når jeg låser mig inde uden at tale, jeg giver ikke engang de få nyheder, som jeg bliver bedt om (alene)
Sorte gardiner i lejligheden (alene), jeg vil ikke se, at vi er i morgen (alene)
Jeg blev stærk i psyko ved at berolige min mor i køkkenet indtil klokken fire (klokken fire)
Hun taler altid til mig om de samme grusomme familiehistorier, jeg kan dem allerede udenad
Jeg bliver som en misbruger, denne verden er en sauna fortæl mig, vil selvmord redde mig?
Jeg tager afsted med det samme ansigt som Kitano i Sonatine

[Outro af Pascale Valentinelli].
Quand j’parlais de ma mère ou quand j’disais : “Oh c’est bien” et que je racontais des trucs, il m’regardait en faisant : “Pfff, t’es vraiment, t’es vraiment bizarre”. Du coup, moi, j’ai l’statut, même statut qu’ma mère. Simplement parce que j’l’acceptais, j’étais donc comme elle. Quelqu’un qui accepte la folie de quelqu’un est nécessairement fou. C’est étrange dans cette société hein ?